Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Alkoholpolitik

Alkoholpolitik

Personalegruppen og forældrerådet har diskuteret emnet børn og alkohol/rusmiddel, og hvilken betydning det har for et barn at leve i en misbrugsfamilie. Derfor har vi lavet en alkohol/rusmiddel politik, der tager udgangspunkt i børnehusets forebyggende rolle.

Forældre:

Forældre bliver i velkomstmaterialet gjort opmærksom på:

  • At børnehuset har en alkohol og rusmiddelpolitik
  • At børn ikke skal opleve hverken personale eller forældre drikke alkohol i børnehaven
  • At forældres alkohol eller andre rusmidler er en trussel mod barnets udvikling.
  • At personalet reagerer ved mistanke om alkohol/rusmidler problemer i hjemmet.

I vores daglige arbejde er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvordan barnet trives. Ved mistanke om, at forældre eller andre, der afleverer eller henter barnet virker påvirket, eller hvis der registreres lugt af indtagelse af alkohol, konfronteres med vores bekymring første gang det observeres.

Mistanke om omsorgssvigt skal der altid reageres på, idet vi har en skærpet underretningspligt omkring barnets trivsel og udvikling.

I Søstjernen har vi desuden valgt, at alkohol/rusmidler er et emne, der kan tales om ved 3 mdrs. samtalen på lige fod med andre samtaleemner.

For personalet gælder:

I dagtilbuddet må der ikke nydes alkohol og rusmidler, når man er på arbejde (møder, kurser o.l.), ligesom man skal møde ædru og upåvirket af andre rusmidler på arbejde.

Personale, som møder påvirket på arbejde eller indtager alkohol eller andre rusmidler på arbejde, vil blive sendt hjem med det samme. Efterfølgende indkaldt til en samtale efter ansættelsesmæssige regler om at give advarsler.

Personale med alkoholproblemer opfordres/vejledes til at søge hjælp/behandling herfor.

Der er udarbejdet en handleplan for personale med alkoholproblemer.