I Dagtilbud følger vi anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen beskrevet i "Smitsomme sygdomme hos børn og unge"

Vi har her valgt at citerer indledningen, - ønsker man yderligere information ligger hele pjecen vedhæftet

1.Indledning

Sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og der kan opstå tvivlstilfælde og mange spørgsmål. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet denne vejledning for at hjælpe med afklaring af disse spørgsmål og stimulere til et godt samarbejde mellem de involverede.

Det overordnede formål med vejledningen er at begrænse udbredelsen af smitsomme sygdomme i daginstitutioner og skoler m.v.

Målgruppen er personale i institutioner og skoler m.v. samt forældre og personale i sundhedsvæsenet..

Institutioner og sundhedsvæsen skal overholde gældende regler, men forudsætningen for, at sygdomme kan undgås i videst muligt omfang er god hygiejne, og at forældrene holder børnene hjemme, når de er syge.

Vejledningen knytter sig til en bekendtgørelse og erstatter tidligere vejledninger og retningslinjer, der derved ophæves.

Vejledningen omhandler almene forhold vedrørende smitsomme sygdomme og mere specifikke forhold for enkelte sygdomme.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk under Smitsomme sygdomme hos børn findes supplerende materiale til vejledningen, herunder informationsskrivelser om hver enkelt sygdom, der derved benyttes ved opslag i institutionen.

Bagerst i denne publikation er der en oversigt over almindeligt forekommende sygdomme med en angivelse af, hvornår barnet må komme i institution igen.

2.1.1 Fremmøde trods smitterisiko

Ved visse sygdomme må barnet gerne komme, selv om der kan være en vis smitterisiko, forudsat at barnet er rask (se nedenfor). Det gælder f.eks. for lussingesyge, hånd-, fod- og mundsygdom, forkølelsessår, børneorm, vandvorter m.v. Disse sygdomme forløber mildt, og barnet er ofte ikke særligt påvirkede. desuden kan der være raske smittebærere så smittespredning ikke kan forhindres ved at holde børn med synlig tegn på sygdom hjemme. I andre tilfælde må barnet komme, "når behandling er iværksat", også hvis der er tale om et behandlingsforløb, der strækker sig over længere tid. det gælder f.eks. ved lus og fnat.

2.1.2 Er barnet rask eller syg?

Det kan specielt for børns vedkommende af og til være svært at afgøre, om de er syge eller raske, og ofte må man foretage et skøn.

Barnet er rask, når det er feberfrit, og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig omsorg og pasning. Barnet skal fx kunne lege ude og tage med på udflugt.

Hvis et barn kommer i institution uden at være helt rask, har det på grund af en nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig en anden sygdom. Det kan derfor være en god idé at lade barnet blive hjemme i mindst 1 dag, efter det er blevet feberfrit.

Barnet er syg, hvis almentilstanden er påvirket, hvis det har feber, eller hvis der er specifikke tegn på sygdom. Læs om tegn på smitsom sygdom, kapital 3.

Lederen af institution/skole kan ikke pålægge forældre at kontakte egen læge med henblik på specifikke undersøgeler for at fastslå en diagnose eller opspore smittebærere (blodprøver, podning m.v.). Læs om undersøgelser side 15.

Hvis personalet er i tvivl, kan den kommunale sundshedstjeneste kontaktes. Forældre kan kontakte egen læge. den kommunale sundshedstjeneste og institutionen må ikke kontakte egen læge uden forældrenes samtykke. Ved fortsat tvivl kan den kommunale sundshedstjeneste kontakte embedslægeinstitutionen, der træffer afgørelse, om barnet kan modtages i institution. Ved de alvorlige sygdomme træffer embedslægen afgørelsen.