Godmorgen…og farvel
Personalet bestræber sig på altid at sige godmorgen til alle børn og forældre.
Dette gøres med smil og øjenkontakt, så barnet føler sig mødt.
Barnets tryghed er vigtig, og vi vil derfor:
Rigtig gerne hjælpe med at vinke
Gerne tage imod dit barn, men i børnehavedelen er børnene blevet tunge, og vi bærer ikke. Vores kroppe skulle gerne kunne holde til faget i mange år endnu.
Som forældre er det vigtigt at huske:
At have kontakt til en voksen
At sige til, når I er klar til at sige farvel, og hvis/når I har brug for hjælp.
At hvis barnets ynglingsvoksen er optaget eller endnu ikke mødt ind, så står vi andre gerne til rådighed.
At din sindsstemning smitter af på dit barn
At det er et meget stort ansvar for et barn at tage stilling til, hvordan der siges farvel. Beslutningen om med hvem og hvordan bør ligge hos forælderen.
At det er vigtigt også at sige farvel om eftermiddagen og trykke ud.